Internationale keynotes og netværksmiddag på Aarhus Rådhus

1. november fra kl. 16.30 – 22.00.            Tilmeld
Sammen med Aarhus Kommune og InternetWeek Denmark inviterer vi dig til international netværksmiddag med fire korte og inspirerende keynotes efterfulgt af en uformel netværksmiddag i Rådhushallen. Arrangementet er en del af vores 12. konference i Aarhus, og det er en sjælden mulighed for at udvide både din horisont og dit internationale netværk.

Til en pris på kun 500,- kr. + moms får du en eftermiddag og aften i selskab med fem drivkrafter inden for den digitale udvikling. Vi har samlet fem talere, der hver især udfordrer den måde, vi normalt tænker digital forretning, kommunikation og kunderelationer. De har det til fælles, at de ikke blot følger med udviklingen, men driver den. I løbet af eftermiddagen og aftenen giver de hver deres perspektiv på den digitale udvikling med henblik på både kultur og teknologi. Det handler bl.a. om innovation, disruption og customer experience. Der vil være stærke holdninger, som forhåbentlig vil sætte gang i gode diskussioner.

Her er et overblik over talerne:

J. Boye Aarhus 15

  • Keynote: Open innovation – the new way of innovating
    Den virkelig banebrydende innovation finder ikke længere sted i lukkede mødelokaler, men ude i det åbne. Kim Svendsen og Lasse Chor driver begge den digitale udvikling med en ny måde at tænke innovation. Lasse skaber økosystemer for startups, og Kim har inviteret studerende til at innovere frit i virksomheden. Publikum får indblik i hvordan virksomheder kan etablere samarbejder, der føder innovative projekter, som ingen internt i virksomheden kunne have forestillet sig.
  • Keynote: Are you a signpost for disruption?
    Lars Fløe Nielsen som er medstifter af Sitecore mener ikke, at digital disruption er noget, der forekommer med jævne mellemrum. Tværtimod er det en permanent tilstand, som i de kommende år kun vil tage til i fart. Det vil ikke være nok at gentænke et enkelt element af din forretning; derimod vil du blive nødt til at gentænke alt fra produkt til kunderelationer og kommunikation.

Se det fulde konferenceprogram.
Bemærk, at billetterne til aftenarrangementet er gyldige i Rådhushallen fra kl. 16.30

Vi glæder os til at se dig på rådhuset i Aarhus!

Venlig hilsen
Janus Boye
Conference Producer